På vegne af Institut for Menneskerettigheder har LEARN|RIGHT udviklet en manual til at planlægge og undervise om, gennem og for børns rettigheder i den hviderussiske gymnasieskole.

I tæt samarbejde med Institut for Menneskerettigheders eksperter i Hviderusland samt deres partner NGO i landet, har LEARN|RIGHT researchet på den kulturelle, menneskeretlige og uddannelsesmæssige kontekst i Hviderusland, for at kunne tilpasse manualen mest muligt til de hviderussiske lærere og elever.

Derudover bygger manualen på en deltagerbaseret tilgang, hvor 10 hviderussiske lærere bidrager med deres viden og erfaringer til udviklingen af manualen. Herunder deltog de en to-dages workshop i Vilnius, hvor et første udkast af manualen blev præsenteret og testet og hvor lærerne blandt andet delte deres erfaringer med, hvordan de får sikret sig til og rum til børnerettighedssundervisning, når skolens hovedfokus er på de klassiske hovedfag som sprog og matematik, som I de fleste lande. Endelig bidrog de med input til aktiviteter, illustrationer, relevante eksempler, mm.

Manualen tager udgangspunkt i et velafprøvet koncept, med let tilgængelige og anvendelige planlægningsværktøjer til læreren og interaktive og deltagerorienterede klasseaktiviteter, struktureret efter børnekonventionens hovedprincipper. Denne model har forfatteren tidligere anvendt i andre af Instituttets manualer.

Projektet forløb over ca. et år, fra projektets formulering, til manualen var klar fra tryk. Manualen blev efterfølgende officielt anerkendt af det hviderussiske undervisningsministerium.

Læs mere og hent manualen her

ANBEFALING FRA
Evguenia Klementieva, Programleder & Sigrid Kristiansen, Projektleder

Institut for Menneskerettigheder

”Maria Løkke Rasmussen fra LEARN|RIGHT var ansvarlig for at udarbejde en outline af den skræddersyede manual, for afholdelse af en udviklingsworkshop med hviderussiske skolelærere om manualen og for at færdiggøre det endelige udkast af manualen. Maria Løkke Rasmussen og LEARN|RIGHT leverede arbejde af meget høj kvalitet og vi vil med glæde benytte os af deres ekspertise en anden gang”