Blended learning med forsvarere i kriminalsager

Det er stolte kandidater, der efter et års uddannelse består forsvareruddannelsen og bliver autoriserede som forsvarere ved de grønlandske kredsretter. Det er der god grund til, for det er ikke en helt nem opgave, de har været på.

For i Grønland er forsvarere, såvel som dommere og anklagere ved kredsretterne, som udgangspunkt ikke uddannede jurister. I stedet har de gennemgået en særlig målrettet uddannelse tilrettelagt i Grønland, som klæder dem på i teori og praksis til at varetage deres roller. Forsvarerkandidaterne skal således både lære om det særlige grønlandske retssystem og reglerne for kriminalsagernes behandling, at identificere de centrale temaer i en sag, samt om hvordan man holder klientsamtaler og fører sagen med respekt for klientens ønsker og interesser.

En anden udfordring forsvarerkandidaterne møder er, at uddannelsen ikke er et fuldtidsstudie, men en uddannelse som kandidaterne følger ved siden af deres hovederhverv eller studie. Det betyder, at kandidaterne skal jonglere krav for hovederhverv og -studie samtidig med forsvareruddannelsen og f.eks. tage fri for at deltage i fremmødekurser. Det betyder også, at kandidaterne bor spredt ud i hele Grønland, da de ikke flytter fra deres hovederhverv for at deltage i uddannelsen. Men det kan ikke rigtig være anderledes, når forsvarerhvervet som udgangspunkt er tænkt som en bibeskæftigelse ved siden af et hovederhverv.

En tredje og fjerde udfordring er, at forsvareruddannelsen er ulønnet og kræver særlige sprogkundskaber. For mens undervisningen hovedsageligt foregår på dansk, foregår de praktiksager, kandidaterne skal føre undervejs, hovedsageligt på grønlandsk. Ligesom alle andre uddannelser og jobs i Grønland, har forsvareruddannelsen desuden den udfordring at være i skarp konkurrence med andre uddannelser og jobs. For med en lille befolkning i et stort land med mange funktioner at dække, er der rift om kandidaterne mellem arbejdspladser og uddannelser, og det er en stadig kamp at fastholde kandidater fra udvælgelse til uddannelsesstart og til dens afslutning.

LEARN|RIGHT hjælper Landsforsvareren i Grønland med udvikling og implementering af en et-årig blended learning uddannelse af forsvarere, så de kan give deres klienter det bedst mulige forsvar i kriminalsager og bidrage til at sikre et velfungerende retssystem og retssikkerhed i Grønland. Undervejs har vi bidraget med udviklingen af uddannelsens studieordning og opbygningen af en online læringsplatform, rekrutteringsprocessen, gennemførsel af ugentlige e-læringsemner, månedlige videokonferencer og fem fremmødekurser, stopprøver og eksamen.

Blended og flipped learning

LEARN|RIGHTs Maria Løkke Rasmussen har medvirket som pædagogisk rådgiver til forsvareruddannelsen siden uddannelsens start i 2007 og i alle årene, har uddannelsens særlige rammer og forhold været en udfordring, som planlægningen og gennemførelsen af uddannelsen har måtte forholde sig til. I 2017 opstod der dog nye muligheder, da justitsministeriet endelig udnævnte en landsforsvarer i Grønland med forsvareruddannelsen som et af sine særlige ansvarsområder, og der samtidig blev udgivet bekendtgørelse for uddannelsen, med de længe ønskede rammer til uddannelsen.

Sammen med landsforsvareren valgte vi herefter at organisere forsvareruddannelsen som en blended learning uddannelse, som kunne imødekomme nogle af uddannelsens udfordringer. Uddannelsen blev således struktureret som fem fremmødekurser, som kandidaterne rejser til fra hele kysten, samt ugentlige e-læringsforløb, som kandidaterne kan gennemføre hjemmefra i deres eget tempo og på tidspunkter, der kan passe ind i deres hverdag.

Uddannelsens struktur har desuden gjort det muligt at anvende flipped learning, hvor uddannelsens videnselementer primært blev gennemgået i e-læringsemnerne før kurserne, hvilket frigav dyrebar tid på kurserne til rollespil og andre interaktive øvelser, diskussioner og spørgsmål, der er med til at styrke kandidaternes dybere forståelse og praktiske færdigheder.

Blended learning tilgangen bidrager med en nødvendig fleksibilitet i uddannelsen, og breder læringsrummet ud i tid og rum. Hver uge – på nær sommerferien og kursusuger – har kandidaterne gennemført et e-læringsemne med udgangspunkt i studieordningens fokusområder bygget op omkring tekst og videoer, samt refleksions-, diskussions- og selvbesvarende multiple choice opgaver. Indimellem har e-læringen haft mere omfattende afleveringsøvelser såsom skriftlige procedurer. Hele 35 e-læringsemner, fordelt på 1-2 emner om ugen, udviklede vi med bistand fra landsforsvareren og andre jurister, med titler som ”Klientmødet”, ”Foranstaltningerne” og de enkelte forbrydelser. Dermed har vi kunne tilbyde mere uddannelse end med kurserne alene, vi har kunne sprede uddannelsen ud i et længere kontinuerligt forløb og vi har skabt en interaktiv grundbog til kandidaterne, som de kan vende tilbage til igen og igen.

Styrkede rammer og kandidatkontakt

Det har været en positiv overraskelse, hvor godt den fælles online læringsplatform har virket som samlende faktor for en uddannelse spredt over tid og sted. Læringsplatformen har bidraget med overblik og en rød tråd ved at samle al information og kommunikation angående både e-læring, kurser, praktik og eksamen ét sted. Det har i sandhed været et virtuelt klasselokale, hvor kandidater og teamet bag uddannelsen, har kunne tappe ind og være til stede sammen, uafhængigt af hvor og hvornår andre var logget på.

Kandidaterne har kunne følge hinandens progression og svar, og de har sat stor pris på den løbende feedback på opgaver og den hjælpende hånd fra os i den anden ende, og vi har gjort vores bedste for at heppe og motivere dem undervejs. I teamet bag uddannelsen har vi fra Danmark og Grønland kontinuerligt kunne følge kandidaternes fremskridt i e-læringen og f.eks. også kunne se, hvornår kandidaterne blev beskikkede til og afviklede de 10 praktiksager de skulle føre i deres praktikforløb.

De ugentlige opsamlinger har været med til at drive uddannelsen frem og binde en ellers meget individuel uddannelse sammen. Som afslutning på hver uge har kandidaterne skrevet, hvad de har lært i løbet af ugen og givet feedback til forløbet. Efterfølgende har vi som med-arrangører samlet op på ugens gennemførelse, og hvad kandidaterne fandt svært samt introduceret den efterfølgende uge.

Brudte sø-kabler og sprogudfordringer

Udbredelsen af sø-kabler og flat-rate internet i Grønland har gjort e-læring til et mere attraktivt læringsmiddel i et land som med sine store afstande gør fremmødeundervisning omstændig og dyr. Men det har ikke været problemfrit. Undervejs har vi oplevet flere brud på søkablet ,som har gjort læringsplatformen langsom eller ikke-tilgængelig for kandidater i de ramte områder. Det har nogle gange forsinket deres arbejde på platformen, og gjort at e-læringen til tider blev transformeret til et brev-kursus med indhold og opgaver sendt frem og tilbage over e-mail. Men læringsplatformen udgjorde fortsat en god ramme og rygrad for uddannelsen, som kandidaterne kom tilbage til, når der var “hul igennem”.

En anden udfordring har været, at bidrage til at kandidaterne kan føre sagerne på grønlandsk. Retssproget i Grønland er både dansk og grønlandsk, og mens de fleste sagsakter forelægger på dansk, bliver de fleste sager ved kredsretterne ført på Grønlandsk. Kandidater på uddannelsen er derfor dobbeltsprogede, men det betyder jo ikke, at de nødvendigvis kender den terminologi, der anvendes i retten. For at styrke det grønlandske sprog på en uddannelse med primært dansktalende undervisere og udviklere, lavede vi en version af retsplejeloven og kriminalloven hvor bestemmelserne står side om side på de to sprog, ligesom vi har anvendt videoer på grønlandsk og afholdt rollespil på grønlandsk med tolkning. Derudover har kandidaterne afleveret flere skriftlige procedurer på grønlandsk på læringsplatformen. Det kandidaterne har sat størst pris på i denne forbindelse, har dog været videoer med grønlandsksprogede procedurer præsenteret af erfarne forsvarere, på sagsbeskrivelser, hvortil kandidaterne selv forinden har afleveret deres egen procedure.

Blended learning I fremtiden

Med så meget materiale udviklet på læringsplatformen gennem den første uddannelse vi udviklede, har det været nemt sammen med landsforsvareren at bygge videre på læringsplatformen til efterfølgende uddannelser. Således ser vi frem til at genbruge læringsplatformen til kommende grunduddannelser, så vi kan sige tillykke til endnu flere blended-learning-uddannede forsvarere.

Samtidig har vi sikret, at også de “gamle” autoriserede forsvarere kan nyde godt af den samlede viden og aktiviteter, ved at videreudvikle grunduddannelsens e-læring til en vidensbank hvor de kan slå op efter behov, ligesom den anvendes til fælles vidensdeling, og som led i den løbende efteruddannelse og fyraftensmøder for autoriserede forsvarere.

Endelig er læringsplatformen også rygraden i den forkortede forsvareruddannelse for kandidater med særlige forudsætninger, som binder deres fremmødekursus og praktik sammen og giver dem adgang til en masse redskaber undervejs.